Carsten Hoff: Små aktører – nye fortællinger
Den sidste udstilling på Pirpa, men ikke desto mindre meget aktuelle tema:
Udstillingsstedet PIRPA bliver i oktober 2018 omdannet til et mini-videnscenter for boligvisioner. Udstillingen, som er skabt af arkitekt Carsten Hoff, forholder sig til den aktuelle byudvikling med en appel – midt i det, der i øjeblikket er en byggeplads for de moderne boliger, der skal erstatte det gamle Grønttorv!
PIRPA er et kunstnerdrevet galleri, som i 2 år har lavet udstillinger, der på forskellig måde har forholdt sig til Grønttorvets forvandling. Kunstnerne har skabt nye fortællinger om og til området. Carsten Hoff lægger sig med sin udstilling i forlængelse af denne bestræbelse. Med eksempler fra sin egen produktion af visioner og boligprojekter og med dokumentation af internationale, visionære boligområder peger han på en mulig byudvikling med en større diversitet. Han foreslår boligprojekter, der med aktiv medvirken fra de kommende beboere er drevet af frodige forestillinger om hvad der giver livskvalitet, herligheder for fællesskabet og det offentlige rum.
Et hold arkitektstuderende i København har grebet bolden og er i efterårssemestret igang med opgaver, der ser på projekterne og zoomer ind på Amsterdams success med at integrere private selvbyggere i byudviklingen. Arkitektskolen planlægger at følge det op med en konference i foråret, der sætter fokus på den danske kontekst og det kommunalpolitiske ansvar.
Fernisering: Fredag den 5. oktober kl. 17–20
Efter mere end 2 års udstillingsaktiviteter på Grønttorvet i Valby er det nu slut for Røm og Pirpa
Vi inviterer derfor i fællesskab til finissage og gravøl lørdag den 27. oktober
Vi holder åbent hele dagen i udstillingerne fra kl 11-23 med et performativt program mellem 17-20 + mulighed for mad fra kl. 17 og musik efter kl. 20.
KOM OG FEJR MED OS EN SIDSTE GANG!
11-17 – udstillingerne er åbne!
PROGRAM
17.00 – Ruben Lisboa
17.15 – Karl Stampes
Pause
18.00 – Ragnhild May
18.30 – James Black
19.00
Båltale ved Camilla Nørgård og Cai-Ulrich Von Platen (PIRPA),
demontering af museum og fotoshow med fotos fra udstillinger og Grønttorv
19.30
Samina Bazai
20.00
Iza Mortag Freund